mandag den 31. december 2012

Godt nytår...

 
 
Et nyt år er gået - 2012 er snart forbi... Det har været et år med blandede følelser, men et dejligt år og et år mere hvor der er sket mange ting. 2012 var året hvor min kæreste og jeg fik en større lejlighed og købte en ny bil. 2012 var også året hvor jeg fik nyt arbejde og fandt ud af, at jeg skulle læse videre til Socialrådgiver. 2012 var året med masser af familie hygge, gode stunder med venner og meget andet - og så har 2012 også været året, hvor jeg har taget mig tiden til en masse krea... :)
 
Jeg håber 2013 bliver fantastisk - fyldt med kærlighed, nye udfordringer, gode stunder og mange dejlige oplevelser...
 
Mine nytårsfortsætter for 2013 er:
 
-Tabe 15 kg
-Begynde at løbe
-Lære at strikke
-Blive bedre til at sy
-Spise mindre slik



Nytåret for mig bliver meget stille med familie og et smut forbi nogle gode venner senere på aftenen - en ædru aften, da arbejdet kalder imorgen tidlig.

GODT NYTÅR til jer alle - vi blogges ved i 2013

onsdag den 26. december 2012

Hæklet gravhund...




Jeg har hæklet en lille gravhund til en julegave... Opskriften er fra Hæklede dyr af Maja Hansen.

Husk, at I kan følge mig på Instagram @rikkedue

Julefrokoster...


 
 
 
 
Vi er dem som hver eneste jul er til julefrokost alle juledagene - med både den ene og den anden familie... Det er rigtig hyggeligt og dejligt med samvær med familien - god mad, lange gå ture, spil, middagslur og råhygge... Men man når også til det punkt, hvor man har fået nok - er træt - propmæt og egentlig bare trænger til at slappe af hjemme på sin egen sofa... Kender I det???
 
Juleferien er for mig slut - arbejdet kalder igen imorgen, men det har været et par dejlige dage...
 
Håber alle I andre nyder juledagene og juleferien...:)


tirsdag den 25. december 2012

Jul


 
 
 
 
 
 
 
Så blev det jul - jeg elsker bare julen. Hygge og samvær med familien, god mad, dejlige gaver med kærlige tanker bag og hele julestemningen. Det er ren hygge!
 
Den 23. december havde vi hele kærestens familie på besøg til julehygge og bytning af julegaver - når nu man ikke kan holde jul med alle dem man gerne vil hvert år, så må man jo hygge de andre dage. Det var en hyggelig eftermiddag og heldigvis ses vi også med dem igen imorgen til julefrokost.
Vi holdt jul med min familie i år ved Horsens - en hyggelig jul med 8 voksne mennesker - det var rigtig hyggeligt... Kæresten holdte for første gang jul uden sin familie, men jeg er sikker på han hyggede sig... Vi fik så mange gaver og hvor er det bare overvældende! Tusind tak alle sammen...
 
Jeg fik bl.a. det blødeste joggingtøj af kæresten, da jeg altid fryser og stjæler hans store trøjer ;) Bog skrevet af bonderøvens kone - med masser af lækre mad- og bageopskrifter og masser af KREA... <3 Og til ren forkælelse et gavekort til to fodbehandlinger - alt dette fra min dejlige brandmand. Tak skat.
 
Jeg fik også hjemmelavet penalhus fra Bisserøv, haglöff rygsæk, parfume, sy grej, smykker, termo krus fra Royal Copenhagen og fine krukker... Vi er så glade og tilfredse herhjemme!
 
Nu vil jeg julehygge videre, inden vi skal til julefrokost... GOD 1. juledag


onsdag den 19. december 2012

Wiinblad


Jeg har fået de fineste Bjørn Wiinblad platter af min søde mor, som arbejder nogle timer om ugen i en genbrug... det skal jeg altså lige love for, at man kan nyde godt af ;)
Jeg skal have købt et stort bloklys, som kan stå på den og sprede hygge her i den kolde tid.

Ps: Bloggen har fået nyt design og snevejr, lidt jul skal der da også være på bloggen :)


mandag den 17. december 2012

Pakker...

Jeg pakker julegaver ind og pynter dem med personligt hama pynt, og gavemærker fra Søstrene... Jeg synes bedst om en rigtig fin indpakning, som bare gør gaven endnu mere lækker og indbydende, for så er det altså en hel anden oplevelse, at pakke gaven ud :)

Jeg glæder mig så meget til jul, selvom jeg har dagvagt hele juledag...

mandag den 10. december 2012

Lækre sager




 
 

Jeg synes, at jeg mangler lidt i min garderobe for tiden. Bl.a. cardigangs, som er et "must have" for mig her i den kolde tid. Jeg er nok ret klassisk og måske en smule kedelig i min påklædning ;) Der skal helst ikke være for mange farver og for meget knald på - hellere afdæmpet og helst sort, grå eller beige;)

Strikken er tiltænkt til de kolde dage, da jeg er en rigtig frossenpind, og så synes jeg den er super flot. Den kan både tages over bluser, kjoler m.m., men den kunne også være ret lækker ud over en læderjakke til de lidt varmere dage...

Kjolen er sort og klassisk, og kunne være flot og enkel til både juleaften, nytårsaften og diverse fester. Jeg plejer, at pifte den op med et smykke eller et tørklæde til. Alt er fra Saint Tropez

Ps: Jeg bestiller NU!

søndag den 9. december 2012

Havregrynskugler

 
Jeg lavede havregrynskugler igår, og hvor smager de bare super godt. Nogle gange kan man
godt glemme, hvor godt nogle ting smager ;) Jeg skal have lavet endnu en portion senere idag, som min bedre halvdel kan få med til sit vagthold imorgen.

Jeg har fulgt denne opskrift.

lørdag den 8. december 2012

Når det bliver afsløret...

...hvad man har købt i julegave, så kan man jo ligeså godt give den?!






En lille sjov historie fra igår aftes, hvor vi hyggede og spiste sammen med min svigerinde og fam. Min kæreste og min svoger havde været ude at købe julegaver til min svigerinde og jeg, og da jeg er meget nysgerrig, så havde jeg prikket lidt til min kæreste, om hvad han mon havde købt. Senere på aftenen, så falder snakken på en fødselsdagsgave min svigerinde fik, hvori min svoger så udbryder "Men der var mange flere fingerringe derinde idag, at vælge imellem" og efterfølgende så han helt forkert ud i hovedet, og prøvede at redde den. Der kom hurtigt et højt suk fra min kæreste, og han måtte indse, at han var blevet afsløret ;) Han gik hurtigt ud i bilen og hentede de fineste ringe fra Anne Black, som jeg havde ønsket mig. Synd, det var det sgu, for det var jo først til juleaften. Men når nu, ham man har været ude, at købe gaverne med, kommer til at tale over sig, så er det jo ikke så nemt. HAHAHAHA....

Tak skat... Og tak for "adventsgaven" ;)

Husk, at I kan følge mig på Instagram @rikkedue

GOD LØRDAG

søndag den 2. december 2012

instagram

¨
 
Så er jeg også kommet på Instagram og jeg kan følges under navnet rikkedue. Håber I vil følge med.
Jeg er dog lidt bange for, at bloggen sommetider bliver forsømt lidt, da det er så meget nemmere med instagram ;)
 
Vi hygger og juler og nyder samværet med hinanden og familien. Min søde mor har også lavet en pakkekalender til mig, og det er så hyggeligt, at åbne en gave hver morgen når man står op :)
Er I kommet godt ind i december?