fredag den 8. februar 2013

Sig goddag til en hæklet Hr. Nilsson


 
 
Jeg blev for noget tid siden spurgt af min svigerinde, om jeg ikke ville hækle en Hr. Nilsson til min niece på 2½ år, da hun skulle være pippi til fastelavn. Det ville jeg selvfølgelig og her er resultatet så. Jeg er selv tilfreds med den og synes den er super sød. Jeg har brugt Gry´s opskrift - men har dog justeret opskriften lidt, da jeg har hæklet Hr. Nilsson på en nål 4 og i 8/8 bomuldsgarn, samt hæklet poterne orange istedet for helt brune. Jeg har brugt bamsefyld fra en hobby butik til fyld. Så idag kunne "pippi" tage i vuggestue med Hr. Nilsson under armen og spise fastelavnsboller :)
 
Jeg startede på studie sidste fredag - professionsbachelor uddannelse som Socialrådgiver. Der har været rustur og mange nye mennesker, og rigtig rigtig rigtig rigtig meget at læse ;) Og mange forelæsninger ;) Jeg skal lige vænne mig til at sidde stille og leve "luksus liv" med konstant dårlig samvittighed over alt det jeg ikke altid når 100% ;) Men jeg er super glad for det og synes det er super spændende - men det er skønt at smide stængerne op i sofaen og holde weekend.
 
GOD WEEKEND


4 kommentarer:

  1. Hr Nilson er et hit - lige nu sover han og Pippi oppe i sengen. Han har ikke fået lov til at vige fra hendes side hele dagen.

    SvarSlet
  2. Han er da bare blevet så fin:-) minder mig meget om en min søster havde for ca 35 år siden...... det kan man da kalde en model der holder:-)
    Kh Christina

    SvarSlet
  3. Ej hvor ER han fin ;O)

    SvarSlet
  4. Det er da den fineste abe! Og hvor dejligt for dig, at du er begyndt at læse, det bliver da super spændende for dig :)

    SvarSlet

Jeg elsker kommentarer - har du noget på hjertet, så skriv endelig :)