onsdag den 14. november 2012

gulerodsbrød


 

Jeg har bagt gulerodsbrød hertil aften. De er nemmere at lave, og så passede det med at de kunne stå at hæve, mens der blev lavet aftensmad og spist. Skorpen er dejlig sprød, og selve brødet er luftigt og lækkert... Glæder mig til senere, hvor jeg skal have en skive med et godt stykke ost og en kop varm the :)

Du skal bruge (til to brød):
-6 dl lunkent vand
-3 tsk salt
-4 tsk sukker (eller kunstig sødemiddel - husk at der skal mindre i = ca. 2 tsk)
-50 g gær
-1-2 revet gulerod
-3 dl havregryn
-2 dl grahamsmel
-Ca. 10-11 dl hvedemel
-Æg el. mælk til pensling

Bland sukker og salt i det lunkne vand og pisk let. Tilsæt gær. Tilsæt revet gulerod. Tilsæt havregryn og grahamsmel og bland dejen godt. Tilsæt herefter hvedemelet lidt efter lidt og bland godt sammen. Ælt dejen godt sammen (tilsæt evt. lidt ekstra mel). Del dejen i to og form to franskbrød, som lægges på en bageplade med bagepapir. Dæk bagepladen med brøddene til med et fugtigt viskestykke og lad dem hæve et lunt sted i ca. 45 min. - til dobbelt størrelse (og trust me, de hæver!)

Pensl brøddene med æg eller mælk og sæt dem herefter i en KOLD ovn på midterste rille. Tænd nu ovnen på 175 grader ved varmluft (200 grader ved alm.). Bag brøddene i ca. 45-50 min. til de er gyldne.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg elsker kommentarer - har du noget på hjertet, så skriv endelig :)